Hønsehavevej 10, 5771 Stenstrup

Velholdt og charmerende bindingsværkshus på fantastisk grund et kvarter fra Svendborg

Der sker noget med én, når man nærmer sig en ejendom som denne på Hønsehavevej i Stenstrup. Man trækker vejret lidt dybere, og skuldrene sænker sig et par centimeter. Det gamle bindingsværkshus ligger nemlig ikke bare nær naturen - det ligger i naturen! Og naturen er også helt automatisk en del af den knap to hektar store grund. Glæd dig til en naturperle af de sjældne med et gammelt bindingsværkshus, hvor sjæl og atmosfære er helt intakt - velkommen til!
 
Huset er helt tilbage fra 1852. Det er blevet renoveret nænsomt af flere omgange, og nuværende ejerhar eksempelvis skiftet en større del af stråtaget, etableret solvarmeanlæg og fået snedkereret nyeforsatsvinduer i dele af huset. Det er således et velholdt hus, og heldigvis har man ikke rørt ved det gamle køkken i massivt træ, de gedigne kernetræsvinduer, de gamle klinker eller de tykke loftsbjælker,der ligger på tværs i det meste af huset.
 
Indretningsmæssigt er huset nærmest forud for sin tid. Det har et rigtigt køkken-alrum, hvor også det gamle brændekomfur er flot bevaret og giver varme og charme. Derudover har stueplan to stuer, et bryggers, et soveværelse og et stort badeværelse med badekar.
 
På førstesalen er der her indrettet et stort og et mindre værelse, og det største har fået et fantastisk gavlvindue fra gulv til loft. Her er også altan samt et gæstetoilet.
 
Udenfor venter den mest pragtfulde, parklignende have. Den indhylles i høje, gamle træer og har også et væld af frugttræer og bærbuske. Idyllen fuldendes af de mange dyr, der besøger haven og   af den lille å, der snor sig gennem haven. Og har I børn, får de en kæmpe græsplæne at boltre sig på. Der er også dejlig, overdækket terrasse langs huset samt en gårdsplads. Til ejendommen hører også et stort maskinhus og en garage.
 
Det tager et kvarter at køre til Svendborg og der er indkøb, skole m.m. i flere af de nærliggende byer.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail